Hvordan ser fremtiden ud for revisorer?
Hvad betyder digitaliseringen for branchen?
Og hvordan arbejder revisorvirksomheder specifikt med digitaliseringen?
Det er spørgsmål, vi bl.a. arbejder med hos Crediwire. I denne interviewserie med fokus på bedre finansielle oplevelser tager vi temperaturen på digitaliseringen i revisorbranchen, og hvad den betyder for de revisionshuse, der er i gang med at digitalisere deres arbejdsopgaver. I serien skal du blandt andet møde Partner Revision, One Revision og Tal & Tanker.
I denne udgave af Digitale Rådgivere har vi talt med Jonas Bødker-Iversen, der er statsautoriseret revisor og partner i Kvist & Jensen.
Kvist & Jensen har eksisteret siden 1977. I dag er revisionshuset blevet det 13. Største revisionshus i Danmark med mere end 150 ansatte fordelt på syv kontorer i Jylland. Kvist & Jensen gør en dyd ud af at holde sig opdateret, så de altid kan være de bedste sparringspartnere for deres kunder. Det betyder blandt andet et fokus på virksomhedsrådgivning, undervisning i ledelse og ikke mindst digitalisering af revisionshusets arbejdsopgaver.
Vi har tidligere skrevet om digitalisering i revisionsbranchen i vores rapport "Fra regnskab til rådgiver". Her giver vi råd til, hvordan du selv kommer godt i gang med digitalisering af dine arbejdsopgaver.
Hvad efterspørger jeres kunder?
Vores kunder efterspørger rådgivning, der er et skridt foran og selvfølgelig til en fair pris. Generelt ønsker kunderne hurtigere og mere nøjagtig information. Det kommer tit fra et ønske fra ledelsen, der gerne vil følge med i, om deres initiativer har en effekt på virksomheden. Rådgivningen handler også om at korrigere ud fra nøgletal, og netop her er det vigtigt med et fokus på virksomhedens finansielle situation.
Hvordan kan I som rådgivere hjælpe jeres kunder?
Vi ser os selv som en systemarkitekt inden for de forskellige fintech-virksomheder, hvor en rolle som ”trusted advisor” og uafhængig rådgivning er alfa og omega for en god kundeoplevelse. Det kræver endnu dybere kundeforståelse for teknikken, men heldigvis har vi tætte relationer til vores kunder, der ofte er opbygget gennem mange års samarbejde. På den måde kommer vi tæt på hinanden og kan dermed også give de gode råd på et oplyst grundlag.
Det er klart, at corona har været altoverskyggende, hvorfor det i lang tid har handlet om likviditet: Hvordan ser nøgletallene ud? Vi forventer, at der i fremtiden i langt højere grad vil komme fokus på vækst og agilitet i endnu større omfang end tidligere. Her ser vi en klar fordel for os som en revisionshus med meget løbende dialog med kunderne. Det stiller krav til, at vi skal være opdaterede på virksomhedens situation, så vi kan agere hurtigt, når der sker ændringer i markedet.
Hvor ser du personligt de største muligheder ved digitaliseringen af revisorbranchen?
For mig at se er digitaliseringen en gave for revisionsbranchen. Det er blevet endnu federe at være revisor. Vi oplever, at der er stor interesse for at dygtiggøre vores økonomimedarbejdere, som hjælper vores kunder med alt fra det daglige bogholderi til at tage de rette beslutninger på daglig basis. Digitaliseringen gør, at vi kan bruge tiden på at være med til at udvikle vores kunders virksomheder. Det er fantastisk at være en del af en branche i udvikling kontra afvikling.
Hvilke udfordringer står I og revisorbranchen overfor i en mere digitaliseret fremtid?
Vi tager imod udviklingen med åbne arme. Vi satser på udvikling frem for stilstand. Det ligger dybt i os, at vi skal turde gå forrest. Det er jeg sikker på, at vi vinder andele på. Særligt på den lange bane. Det er klart, at digitaliseringen stiller nye betingelser til revisionsvirksomhederne generelt, såsom nye arbejdsmetoder og efteruddannelse, men vi startede selv vores rejse på området for næsten fire år siden siden, og vi har ikke set os tilbage.
Hvordan kan Crediwire være med til at forbedre digitaliseringen?
Jeg ser Crediwire som et dialogværktøj mellem revisor og den klassiske SMV-ejer, som har brug for løbende sparring, men også særligt som en mulighed for god, konkret rapportering i øjenhøjde med andre interessenter, som eksempelvis banken, Vækstfonden eller en aktiv bestyrelse, som har forstået sit ansvar og pligt til at sikre sig indsigt.
Hvad er jeres tre gode råd til revisorbranchen i 2021?
1. Se at komme i gang med digitaliseringen
2. Brug dit netværk – mange arbejder sammen til alles bedste
3. Digitalisering er ikke en spareøvelse – det handler om at skabe mere værdi
Vil du også omfavne digitaliseringen? Book et møde allerede i dag.
_________________________________________________________________________
Crediwire er en platform for finansiel optimering for virksomheder og deres rådgivere. Med Crediwire kan du spare tid på de tidskrævende, førhen manuelle, opgaver og langsommeligt papirarbejde og i stedet frigive tid til din forretning.
Gør som mange andre virksomheder og tilmeld dig Crediwire i dag.