Digitale rådgivere: Sådan bruger Christensen Kjærulff digitaliseringen

Af
Caroline Sølver

Hvordan ser fremtiden ud for revisorer?
Hvad betyder digitaliseringen for branchen?
Og hvordan arbejder revisorvirksomheder specifikt med digitaliseringen?

Det er alle spørgsmål, vi arbejder med hos Crediwire. I denne interviewserie med fokus på bedre finansielle oplevelser tager vi temperaturen på digitaliseringen i revisorbranchen, og hvad den betyder for de revisionshuse, der er i gang med at digitalisere deres arbejdsopgaver. I serien kan du blandt andet møde Partner Revision, One Revision og Tal & Tanker.

I denne udgave af Digitale Rådgivere har vi talt med Mads Palle, der er Økonomi- og systemkonsulent hos Christensen Kjærulff.

Christensen Kjærulff har eksisteret siden 1948 og har hovedsæde i hjertet af København. Det statsautoriserede revisions- og rådgivningsfirma har i dag omkring 110 medarbejdere og over 5.000 kunder. Rådgivning er et af virksomhedens vigtigste arbejdsopgaver, hvorfor Christensen Kjærulff engagerer sig i deres kunder, så de kan rådgive dem bedst muligt. Målet er at være den bedste og tætteste økonomiske sparringspartner for kunderne.

Vi har tidligere skrevet om digitalisering i revisionsbranchen i vores rapport, Fra regnskab til rådgivning. Her giver vi råd til, hvordan du selv kommer godt i gang med digitalisering af dine arbejdsopgaver.

Hvad efterspørger jeres kunder? 

Vores kunder efterspørger vores klassiske ydelser inden for regnskab, skat og moms. Vores rådgivning på især de digitale løsninger og andre specialiserede områder er dog også i kraftig vækst. 

De mindre kunder efterspørger standardløsninger, som kan implementeres nu og her og med korte tilbagebetalingstider. De større kunder efterspørger tilpassede løsninger, som kræver større teknisk indsigt og procesforståelse end tidligere.

Jeg synes dog, at vores største fordel er, at vi er helhedsorienterede og prøver at skabe den bedste individuelle løsning for hver kunde – og på den måde er vi, som vi altid har været.

Hvordan kan I som rådgivere hjælpe jeres kunder?

Vi holder os meget orienterede på den digitale scene og investerer i de løsninger, som vi mener kan gøre en forskel for vores kunder. Det er vigtigt for os som rådgivere, at vi selv forstår produktet og kender de muligheder, som værktøjerne giver os. 

Generelt så bliver mulighederne for at lave regnskab og bogholderi hurtigere og hurtigere, hvilket giver os rådgivere en unik chance for at deltage aktivt i sparringen med virksomhederne, da datagrundlaget ganske enkelt er langt bedre.

Hvor ser I de største muligheder ved digitaliseringen af revisorbranchen?

Vores kunder skal se os som en helhedsorienteret rådgiver. Derfor er digitaliseringen en vigtig del af branchen, da vores kunder jo naturligt også bliver mere og mere digitaliserede. Mulighederne for at sætte strøm til flere regnskabsprocesser og bidrage til en effektiv og automatiseret rapportering. Dette er blandt andet en stor gevinst for både revisor, långiver og kunde, da det skaber transparens og værdi for alle parter. 

Hvilke udfordringer står revisionsbranchen overfor i en mere digitaliseret fremtid?

På kort- og mellemlangt sigt vil nogle af de klassiske revisoropgaver formentlig forsvinde, da teknologien erstatter nogle af de rutineprægede opgaver. Dog vil der opstå enormt mange muligheder for at udnytte den stadigt stigende datamængde. Dette vil også skabe nye services og produkter.

Herudover synes jeg, at revisionsbranchen har vist en evne til at tilpasse sig kundernes efterspørgsel gennem årene og stadigvæk være virksomhedernes foretrukne sparringspartner.

En vigtig pointe i den hastighed som data kommer til rådighed for revisorer, er muligheden for selv at præge en mere jævn fordeling af arbejdsindsatsen henover året – ganske enkelt fordi, at man i mindre grad skal vente på datagrundlaget. 

Mit gæt på medarbejdersammensætningen er, at denne vil forandre sig, og vi vil se flere specialister inden for både IT, strategi og HR som en naturlig del af organisationen og med tværfaglig sparring til gavn for kunderne.

Hvordan kan Crediwire være med til at forbedre digitaliseringen?

Crediwire giver mulig for at revisorerne kan udføre en hurtig implementering og kigge på nogle standardiserede tal på tværs af kunder. Der er derfor ikke behov for at skulle sætte sig ind i flere forskellige rapporteringsmodeller i Excel eller lignende. Selve tilblivelsen af tallene sker uden den store bearbejdning, og man har derfor mulighed for at springe direkte til den værdiskabende rådgivning.

Hvad er jeres tre gode råd til revisorbranchen i 2021?

  1. Omfavn de digitale løsninger; de er kommet for at blive.
  2. Hvis ikke du selv hjælper din kunde med digitalisering, så er der højst sandsynligt nogle andre, som gør.
  3. Alle vil have automatisering men for at automatisere, så må man digitalisere og standardisere først.  

Vil du også omfavne digitaliseringen? Book et møde med os allerede i dag.

__________________________________________________________________________

Crediwire er en platform for finansiel optimering for virksomheder og deres rådgivere. Med Crediwire kan du spare tid på de tidskrævende, førhen manuelle, opgaver og langsommeligt papirarbejde og i stedet frigive tid til din forretning. 

Gør som 14.000 andre virksomheder og tilmeld dig Crediwire i dag.