Digitale rådgivere: Sådan omfavner One Revision digitaliseringen

Af
Caroline Sølver

Hvordan ser fremtiden ud for revisorer? 
Hvad betyder digitaliseringen for branchen? 
Og hvordan arbejder revisorvirksomheder specifikt med digitaliseringen?

Det er spørgsmål, vi bl.a. arbejder med hos Crediwire. 

Vi har tidligere skrevet om samme emne i vores rapport, Fra regnskab til rådgivning, hvor vi giver råd til, hvordan du selv kommer godt i gang med digitalisering af arbejdsopgaver.

I denne interviewserie med fokus på bedre finansielle oplevelser tager vi temperaturen på digitaliseringen i revisorbranchen. Vi sætter nogle af de førende revisorer i Danmark i stævne for at få deres perspektiv på den digitale udvikling i branchen og et forsigtigt bud på fremtiden. 

I serien skal du bl.a møde One Revision, Partner-Revision og Tal & Tanker. 

For at dokumentere at der er forskelle på, hvordan virksomheder byder digitaliseringen velkommen, og hvordan de anskuer fremtiden, stiller vi alle revisorerne de samme spørgsmål og lader forskellighederne skinne igennem ud fra hvor de enkelte er i deres digitaliseringsudvikling.

I denne udgave af Digitale Rådgivere har vi talt med Thomas Søgaard, Partner i One Revision. One Revision er en ejerledet revisionsvirksomhed, der blev grundlagt i 2004. De har afdelinger i København, Vejle, Hjørring og Hirtsals. 

Hvad efterspørger jeres kunder?

Vores kunder efterspørger i stigende grad rådgivning og værdiskabelse. Vi oplever mange flere kunder, som ønsker, at vi skal deltage som aktiv sparringspartner i deres virksomheder. Dette uagtet den umiddelbare meromkostning nu og her, da de har fået øjnene op for afkastet på lang sigt ved, at rådgivning har mere værdi.

Hvordan kan I som rådgivere hjælpe jeres kunder?

I forhold til de større kunder ser vi i større grad ønsket omkring opbygning af værktøjer, som passer specifikt til kunden, samt at de går væk fra standardiserede løsninger. I forhold til de mindre kunder, så er ønsket om nemme løsninger efterspurgt.

Fælles for begge størrelse virksomheder er, at de ønsker processen omkring daglige registreringer gjort nemmere. Dette sker blandt andet gennem automatisering og digitalisering.

Vi gør derfor meget for at undersøge mulighederne på markedet og teste diverse udbydere for at opnå de bedste løsninger for vores kunder. På den måde omfavner vi digitaliseringen og hjælper vores kunder, ved at holde fingeren på pulsen i forhold til hvilke løsninger der findes. 

Hvor ser I de største muligheder ved digitaliseringen af revisorbranchen?

Vi oplever, at branchen har ændret sig meget i de seneste år. Der kommer nye løsninger på markedet hvert år. Vi forsøger at teste så mange som muligt og hurtigt sortere til eller fra, så vi kan guide vores kunder bedst muligt gennem markedet af udbydere.

Digitaliseringen åbner for muligheden for, at vi som revisorer kan bevæge os over i opgaver, som er mere værdiskabende for kunderne, idet vi skal bruge mindre tid på de mere rutineprægede opgaver. Dette betyder også, at vægtningen af vores opgaver ændrer sig hvert år. For kunderne giver det muligheden for at bruge penge på løsninger, som skaber værdi for den enkelte virksomhed.

Hvilke udfordringer ser du revisorbranchen og jer selv står overfor i en mere digitaliseret fremtid? Og hvordan vil I forsøge at håndtere dem? 

Der er en udfordring i at uddannelsesinstitutionerne ikke sørger for uddannelse i IT-forståelse. Derfor er det vigtigt for os at teste nye programmer, så snart de rammer markedet.
Vi har bevidst en del yngre medarbejdere, da deres basisforståelse for digitaliseringen er noget højere end de mere erfarne medarbejdere. De mere erfarne medarbejdere sørger så for at bakke kvaliteten op.
Vi ser generelt ikke udfordringer for branchen men snarere muligheder. Der bliver nogle i branchen, som har været vant til gamle dyder. De får en brat opvågning en dag. Hos One Revision mener vi, at vi blot skal fortsætte den gode udvikling og blive ved med at investere tid og ressourcer i digitaliseringen.

Hvordan ser I Crediwire som en del af at skabe bedre finansielle oplevelser?

Crediwire kan være med til, på en nem måde, at skabe et basisoverblik, som kan gavne mange mindre virksomheder. Overblikket skabes også på en måde, som er mere forståeligt end de hidtidige saldobalancer, som branchen har været vant til. På sigt kan Crediwire tilpasses til at generere omfattende ledelsesrapportering.

Vil du også omfavne digitaliseringen? Kontakt os i dag og hør om dine muligheder.

Tre råd til revisorbranchen i 2021?

  1. Plej dine medarbejdere, så de er glade når de kommer på arbejde
  2. De glade medarbejdere skal så huske at pleje kunderne og deres behov
  3. Og sådan får du flere kunder

_____________________________________________________________

Crediwire er en platform for finansiel optimering for virksomheder og deres rådgivere. Med Crediwire kan du spare tid på de tidskrævende, førhen manuelle, opgaver og langsommeligt papirarbejde og i stedet frigive tid til din forretning. 

Gør som 9.500 andre virksomheder og tilmeld dig Crediwire i dag. Det er gratis for virksomheder.