Når virkeligheden rammer, er al forandring svær. Hvorfor ændre på tingene, når det egentlig fungerer godt her og nu?
For at svare på det har vi lavet Danmarks største rapport fra revisorer til revisorer.
Download gratis
Vi står på tærsklen til en ny digital æra
Erik Damgaard er dansk erhvervsleder med en lang og spændende karriere inden for udvikling af tech. Han stod bag Damgaard Data med sin bror og nu økonomisystemet Uniconta, hvor han er CEO.
Uniconta er et komplet økonomisystem der holder styr på økonomi, projekter, produktion, lager og logistik og hjælper virksomheder på rejsen mod at blive digitale. Uniconta er bygget til de virksomheder der er for store til de mindre løsninger og for små til de helt store løsninger.
– Jeg ved ikke, om jeg køber præmissen om, at der er for langt fra tanke til handling, når det kommer til digitalisering i den finansielle branche. Vores kunder, som vi arbejder med hver dag, er jo netop i markedet for at købe digitale løsninger, siger Erik Damgaard.
Op mod 80% af de danske SMV’er opererer i dag med et ERP- eller et regnskabssystem. Og det må jo siges at være langt fra en virkelighed præget af ringbind og plastikposer. Ifølge Erik Damgaard er der godt gang i digitaliseringen, som kun vil udvikle sig og blive endnu mere spændende.
– Hos Uniconta er vi konstant i udvikling, og jeg tror, at det for alvor bliver spændende nu, hvor vi begynder at se løsninger der er smarte digitalt. Vi ser løsninger, der er bedre, fordi de er digitale. Løsninger der outperformer deres fysiske pendant, tilføjer Erik Damgaard.
Digitalisering i flere trin
Udvikling sker tit i forskellige tempi. Sådan er det også med digitaliseringen.
– Vi er gået fra at arbejde med en computer, og det var banebrydende. Vi gemte ting på disketter. Så nåede vi til harddisken, og nu gemmer vi i skyen. Udviklingen kommer altså snigende både bevidst og ubevidst, fordi udviklingen med tiden bliver helt naturlig for os, siger Erik Damgaard og fortsætter:
– Men nu står vi med en digitalisering, der er ved at være rigtig interessant, fordi vi nu kan begynde at udnytte mere af potentialet i digitaliseringen. Den er med til at lette vores nuværende arbejde. OIOUBL* er blot et eksempel. Formatet ophører med at være noget, vi kender fra den virkelige verden og bliver en løsning, der er langt mere effektiv, illustrerer Erik Damgaard og fortsætter:
– Takket være udviklingen er vi alle vant til at arbejde med computere. Men nu handler det om at gå skridtet videre og bruge udviklingen til at arbejde smartere.
Ifølge Erik Damgaard er vi altså ved et vendepunkt i den digitale udvikling, for takket være de teknologiske muligheder bliver der også stillet større krav. Både virksomheder og rådgivere kan nu se mulighederne i rent faktisk at udnytte de digitale muligheder til at lette det arbejde, de i forvejen foretager sig.
Hos Uniconta handler det om processerne
Uniconta er en løsning der i bund og grund er funderet på et udbredt kendskab til processer.
– Vi kender arbejdsgangene i branchen, og det er det vi understøtter, så du kan arbejde lettere, om du er revisor, ejerleder eller økonomiansvarlig, forklarer Erik Damgaard og tilføjer:
– Vi udvikler naturligvis konstant vores produkt, således at du slipper for at være hands on IT-mæssigt.
Data til mere kompetent rådgivning
Uniconta er et komplet økonomisystem der holder styr på økonomi, projekter, produktion, lager og logistik og hjælper din virksomhed til at blive digital. I den proces bliver der skabt data, der kan blive fundament for bedre rådgivning virksomhed og rådgiver imellem.
Data kan blandt andet bruges til at lave:
Rapporter
Budgetter
Kvalitetssikring
– Vi er helt med på behovet for bedre rådgivning, og det vi gør i den forbindelse er at stille vores data til rådighed for vores partnere via vores API. Vores partnere arbejder så med vores data og laver blandt andet rådgivningsprodukter. Vi har en udbygget partner-platform, og der bliver ved med at komme flere til. Vi er glad for at kunne være med til at understøtte den digitale udvikling, siger Erik Damgaard.