Lali Fjellström, Brancheansvarlig for regnskab hos Srf konsulenterne i Sverige
Vi har kigget over sundet til den svenske revisionsbranche for at tage temperaturen på de svenske tilstande og drage paralleller til danske revisorer.
I en konstant foranderlig verden er det nødvendigt at tilpasse sig og udvikle sig for at forblive relevant. Inden for regnskabsbranchen er denne forandringsrejse blevet stadig mere tydelig med øget vægt på rådgivning og bæredygtighed.
Selvom udviklingen kræver samarbejde mellem branchens aktører, kræver det også intern udvikling i revisionsfirmaet, hvor man gennemgår forretningsmodellen. Med øget fokus på bæredygtighed vil bæredygtighedsrapportering som en integreret del af det samlede tilbud gå fra at være relevant til at være en selvfølge. I sidste ende handler det om at forblive attraktiv i en branche under konstant forandring, og derfor skal vi tilpasse os, hvad branchen og kunden efterspørger.
Brancheforeningen Srf konsulenterne arbejder på at drive branchen fremad gennem sådanne spørgsmål. Organisationen tilbyder professionel udvikling og uddannelse til konsulenter inden for regnskab, løn og rådgivning for at hjælpe virksomheder med at udvikle sig. Lali Fjellström, der er ansvarlig for regnskab hos Srf konsulenterne i Sverige, deler i denne artikel sit perspektiv på, hvad den digitale udvikling indebærer, og hvad der kræves for at bevare sin plads på et marked i forandring.
Et samlet tilbud er afgørende
“Rådgivning har været noget, vi har talt om i lang tid, men også gjort i lang tid. Det, der måske er lidt nyt, er, at branchen bliver bedre og bedre til at pakke rådgivning som et selvstændigt produkt og vise værdien for kunden. Og jeg synes, at branchen bliver bedre til at værdsætte sin egen kompetence og også tage betaling for det”, siger Lali.
Tanken om et samlet produkt følger med forandring og et øget tilbud af finansiel rådgivning. Men det er ikke kun den finansielle rådgivning, der står på dagsordenen, men også den, der hører til bæredygtighedsrapportering - et emne, som Lali Fjellström brænder for. Med den lovgivning, der allerede er på plads med hensyn til bæredygtighedsrapportering, ser hun, at dette inden for få år vil være en integreret del af selv mindre virksomheders rapportering.
“Et stort område, som vi ser, er bæredygtighed, hvor nogle ifølge loven skal rapportere om bæredygtighed, og nogle gør det frivilligt af egen interesse eller efterspørgsel. Men det vil blive en integreret del af virksomhedernes rapportering, ret snart, inden for bare nogle få år. Og jeg ser, at de bureauer, der har forstået det, ligger i front og lærer den nye type rapportering - det bliver også en ny type rådgivningstjeneste”, mener Lali.
Når dette bliver en del af eller allerede er integreret i virksomheders rapportering, vil virksomhedsejere efterspørge et tilbud, hvor både økonomisk- og bæredygtighedsrapportering samt rådgivning er inkluderet.
“Regnskabskonsulenter vil have meget arbejde foran sig, når alle virksomheder skal have bæredygtighedsrapporter. Bureauer, der ikke rigtig er begyndt på det eller ikke er villige til at tage det til sig, tror jeg, risikerer at miste deres kunder, fordi virksomhederne måske ikke ønsker at beholde deres økonomiske rapportering hos et bureau og have deres bæredygtighedsrapportering et andet sted. Det er derfor en stor risiko, at man tager hele sin rapportering og lægger den på dem, der også laver bæredygtighedsrapportering. Så det tror jeg er et spørgsmål, som branchen skal sætte sig ind i og være klar til at hjælpe deres kunder med, for efterspørgslen vil virkelig komme som en ketchup-effekt, og så er det vigtigt, at vi er klar til at hjælpe virksomhederne," konstaterer Lali.
Kravet om bæredygtighedsrapportering bliver derfor endnu en grund til, at et samlet tilbud er afgørende, både for at beholde sine kunder og for at tage betaling for den værdifulde kompetence, rådgivningen tilbyder.
En forandringsrejse baseret på samarbejde
“Den vigtigste opgave for regnskabskonsulenter er egentlig den samme opgave, som vi altid har haft. Det er at hjælpe vores kunder, virksomhederne, med at drive bæredygtige forretninger og skabe økonomisk rentabilitet i den branche, de er aktive i, på en måde, der gør det bæredygtigt fremad. Det er både selve regnskabet, som i stigende grad håndteres af systemerne, men især denne coachende del, den mere konsultative del af regnskabskonsulenten, der bliver stadig vigtigere”, siger Lali.
Den rådgivende rolle muliggør analyse og fortolkning af rapportering og regler, der udgør grundlaget for at guide kunden til at træffe proaktive og strategiske beslutninger. Vi taler meget om branchens forandring og at regnskabskonsulentens rolle bliver stadig mere rådgivende. Spørgsmålet er, hvad der kræves for at tage dette skridt.
Lali mener, at det først og fremmest handler om det menneskelige aspekt, at mennesker foretrækker det trygge frem for forandring. Risikoen er derfor, at man ikke magter at være nysgerrig og forandre sig, samtidig med at forandringen er nødvendig for at udvikle sig og være relevant i fremtiden. Men det er ikke den eneste årsag til udfordringen. Tidsmangel opfattes som en hindring for at tage imod forandring og udvikling. Tidsmangel angives ofte som en hæmsko for regnskabskonsulenter, noget som hun mener, at hele branchen må hjælpe med at løse.
“Mange oplever, at de er stressede, så jeg tror, at vi skal hjælpes ad og skabe en ny kultur, hvor vi sørger for at frigøre tid, for eksempel ved hjælp af effektiviseringer i systemerne eller arbejdsmetoderne, så der er plads til at udvikle sig. Det kan man ikke gøre, når man er stresset og kun ser sin deadline foran sig. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at frigøre de ressourcer, der kræves for at man kan orke at udvikle sig, og det er ikke noget quick fix”, mener Lali.
Samarbejde er noget, som Srf konsulenterne arbejder meget med for at hjælpe bureauer i den rigtige retning. Alle branchens aktører skal bidrage, men det bliver nødvendigt med samarbejde for at drive forandringen sammen.
“Fra brancheforeningen tilbyder vi både værktøjer og uddannelser, men er også ude og fortælle om nyheder og taler medlemmernes sag i udviklingsprojekter, hvor vi er med og samarbejder. Jeg synes, at det med samarbejde er sjovt, det bliver altid bedre, når man gør tingene sammen. Vi samarbejder meget med erhvervsdrivende, myndigheder, organisationer og programvirksomheder, som bliver en stadig vigtigere del af branchens udvikling”, fortæller Lali og fortsætter:
“Vi er ude og møde medlemmer, og vi er også aktive i flere forskellige samarbejdsgrupper. For eksempel for at fremme digitalisering, for mere effektive processer, uanset om det handler om øget brug af e-fakturaer, rapportering af skatter eller pensioner eller betalingsstrømme. Vi er med i flere forskellige netværk, hvor man arbejder på at udvikle værktøjer og processer”, fortæller Lali.
Spørgsmålet om digital indsendelse af årsregnskabet er en sådan del af den digitale forandring, der er blevet adopteret i hurtig takt. Over 40 % af årsregnskaberne i 2023 blev indsendt digitalt, og andelen forventes at stige støt, hvilket er bevis på, at folk er ivrige efter digitalisering og effektivisering af processer. I denne udvikling mener Lali, at det netop er regnskabskonsulenterne, der har været i front.
“Det handler også om erfaringsudveksling. At skabe mødesteder, hvor bureauer kan mødes og lære af hinandens erfaringer. Når vi har haft sådanne arrangementer, har det altid været meget værdsat. Det er meget værdifuldt, så derfor skaber vi også den type mødesteder for at hjælpe branchen med at lære af hinanden”, siger Lali.
Udover samarbejdet med andre aktører i branchen tilbyder Srf konsulenter egne uddannelser til konsulenter og bureauer for at vejlede i, hvordan de kan digitalisere og effektivisere bureauet, hvis de ikke rigtig ved, hvor de skal begynde.
"Ingen kan servere dig udvikling"
Selvom hele branchen skal bidrage for at drive branchen fremad, kræves det, at bureauet tager ansvar, når det kommer til bureauets egen udvikling. Selvom teknologien og værktøjerne er tilgængelige, er det ikke bare at hoppe på vognen; det kræver en intern indsats og udvikling for at sætte forandringen i gang.
“Ingen kan servere dig udvikling, uden at du selv skal tage ansvar for din egen udvikling, og det er et projekt, som vi alle må hjælpe hinanden med. Vi kan gøre, hvad vi kan for at lette det, men hver bureauleder skal udøve selvledelse og faktisk tage fat i sine egne forhold og ikke kun fokusere på kundernes”, siger Lali.
Det drejer sig om flere interne aspekter, som bureauet selv skal tænke over og udvikle. Både måden at arbejde på, forretningsmodellen og hvordan tilbuddet til kunden er sat sammen, er værd at lægge ekstra tanke på. Med en mere rådgivende rolle handler det også om at overveje, hvilken kompetence der er nødvendig for at påtage sig rollen.
“Mange foretrækker stadig at gøre tingene manuelt, og der er ikke noget galt med det. Men det vil være svært at finde kunder, der er villige til at betale for det i fremtiden, når systemerne kan gøre det hurtigere, nemmere og mere effektivt. Derfor er der behov for at ændre både arbejdsmetoder, men frem for alt forretningsmodellen. Mange fakturerer stadig for manuelt arbejde per time, og det vil ikke være rentabelt i fremtiden, selvom det har været sådan tidligere. Derfor er det nødvendigt at prioritere udviklingen af ens eget firma med en større grad af forretningsforståelse. Det kan være en udfordring, men også en enorm mulighed”, mener Lali.
Generationskiftet - Nye betingelser og forudsætninger
“Jeg tror også, at med et generationsskifte i branchen vil udviklingshastigheden eskalere, da mange af de yngre ikke er parate til at arbejde de 50-60 timers uger, som tidligere generationers konsulenter har vænnet sig til og betragter som en selvfølge. Hvis vi skal være attraktive arbejdsgivere, skal vi tilbyde et nyt, mere udviklende miljø, og det kræver, at vi igen er parate til at ændre os”, understreger Lali.
Dette går hånd i hånd med bureauets interne udvikling med hensyn til forretningsmodel og effektivisering af arbejdsmetoder, da resultatet af dette kan betyde højere lønninger og mindre stress, som den nye generation i branchen vil efterspørge.
“Mange har svært ved at rekruttere, og en del af forklaringen er, at vi ikke er tilstrækkeligt attraktive som arbejdsgivere. Som revisor-konsulent kan du når som helst blive økonomidirektør hos en kunde og få flere tusind kroner mere i månedsløn, og det er et kendt problem for branchen. Hvis vi skal blive gode til at tiltrække og beholde de bedste medarbejdere, skal vi dels øge lønningerne og se på vores forretningsmodel - tage betaling på en anden måde, så vi får en bedre rentabilitet og kan tilbyde højere lønninger. Men vi skal også se på vores processer og arbejdsmetoder, så det ikke bliver en stresset tilværelse, for jeg tror, at det er mere end lønningerne, der får folk til at forlade branchen, at man ikke ønsker en stressende tilværelse”, siger Lali.
At stille krav til arbejdsgiveren er noget, som Srf konsulenterne anbefaler, når de taler med fremtidige medarbejdere. Men på samme måde som med forandringen kræver det, at bureauerne selv tager ansvar for at være og forblive en attraktiv arbejdsgiver, noget der vil være afgørende for bureauers overlevelse på markedet og derfor vigtigt at ligge i front med.
“Og vi arbejder med det fra Srf konsulenterne ved at påpege det, når vi er ude og gæsteforelæser, for eksempel på erhvervsuddannelserne, og fortæller om, hvad man kan forvente som ny i branchen, men også hvad branchen kan tilbyde dig. Vi siger til dem at stille krav til deres arbejdsgivere og vælge et bureau, der giver dem den udvikling, de ønsker - så der også bliver efterspørgsel fra de nye medarbejdere”, fortæller Lali og fortsætter:
“Vi fortsætter med et påvirkningsarbejde og tilbyder værktøjer, støtte, hjælp og rådgivning om de ændringer, vi ser behov for, men det er stadig bureauerne selv, der skal gøre arbejdet, så de som enkelte virksomheder bliver gode arbejdsgivere. Uanset om du er stor eller lille, kan du være en attraktiv arbejdsgiver. Det afhænger af kulturen og udviklingen af medarbejderne, så det bliver spændende at se, hvem der trækker fra der”, afslutter Lali.
I en verden, der konstant formes af teknologi, regler og samfundsudvikling, er revisor-konsulenternes forandringsrejse nødvendig for at få mere effektive og lønsomme arbejdsprocesser. Gennem branchens samarbejde og intern udvikling af forretningsmodel og kundetilbud vil revisionshusene opretholde relevans - både i rollen som hjælper virksomheder og som arbejdsgivere. Bæredygtighedsrapportering og generationsskiftet bringer nye betingelser og behov, der skal tages i betragtning for at bevare denne relevans. Forandring er konstant, og det er ved at omfavne den, at revisorbranchen kan fortsætte med at blomstre i fremtiden.