Velkommen Til Bedre Finansielle Oplevelser er en anderledes webinar-serie. Formålet er at inspirere, motivere og udvikle den finansielle branche. I webinar-serien sætter vi den danske finanssektor i et nyt perspektiv og inspirerer til, hvordan pengeinstitutter, virksomheder og revisorer kan og bør omfavne en ny digital virkelighed.
Karen Frøsig, adm. direktør for Sydbank, giver i denne episode sit blik på, hvordan digital forandring kan skabe muligheder for bankerne – bl.a. adgang til mere data og et tættere samarbejde med kunderne.
Tre vigtige pointer
- Jo tættere du er på dine kunder, desto mere viden har du: Hvor kommer de fra, hvad er deres ønsker, hvor vil de hen? Vi er der for at hjælpe kunderne med at realisere deres planer og drømme og skabe værdi.
- På et tidspunkt troede vi, at digitale løsninger kunne erstatte rådgiveren. Men i dag ved vi, at rådgivere er utroligt vigtige qua deres faglighed og menneskelighed. De digitale løsninger skal gøre rådgiverens hverdag lettere, enklere og mere overskuelig - det handler om procesoptimering.
- Neobankerne er visionære, men omvendt har de traditionelle banker en mere faglig dybe - en faglighed kunderne respekterer. Vi kan supplere hinanden afhængigt af, hvor kunden står i livet, og de behov de skal have dækket.
Nu har du fået tre inspirerende pointer med på vejen - så hvorfor se webinaret?
Det skal du, hvis...
Du vil blive meget klogere på, hvordan et tættere samarbejde skaber større værdi for både dig og dine kunder. Få perspektiver på, hvad den personlige relation mellem rådgiver og kunde rummer af muligheder for at skabe stærkere virksomheder, og hvorfor man ikke kan blive en dygtig bank, hvis man ikke er tæt på kunden.
Se eller gense webinaret med Karen Frøsig lige her:
Udfyld nedenstående og se hele webinaret med Karen Frøsig:
Vil du have endnu flere perspektiver og indblik fra toppen af dansk erhvervsliv?
Karen Frøsig – med den brede pensel
Adm. direktør for landets fjerdestørste bank - Sydbank. Kendt for at være én af de mest magtfulde kvinder i den danske bankverden. Tilbage i 1994 blev hun en del af Sydbank-familien og har siden 2010 besiddet posten som adm. direktør. Oprindeligt er Karen uddannet cand.jur., og nåede at arbejde som advokat i fem år, førend hun mente, at det var tid til forandring.
Hun introducerer ofte sig selv som ”Karen fra Bramming”, fordi hun er bosat med mand og hund i den lille by uden for Esbjerg. Hun er mor til to børn – den ene har valgt at følge i forældrenes fodspor som advokat, den anden havde brug for luftforandring og læser i dag på DTU. Hunden Emma, en New foundlænder på 65 kg, har sin helt egen vilje, men der er en vis charme ved at have to med enorm viljestyrke under samme tag, som Karen formulerer det.
Crediwire i en nøddeskal
Hos Crediwire tror vi på samarbejde - et samarbejde der taler ind i et større system. Vi forbinder revisorer, virksomheder og banker gennem regnskabsdata i realtid, og serverer det hele i et enkelt visuelt design.
Med al data samlet på én samlet platform, sparer vi dig for tid og rykker dig tættere på dine kunder. Med mere viden kan du træffe bedre beslutninger, så vi sammen kan skabe ultimativt stærkere virksomheder.