Det kan lyde banalt, men du bør prioritere at have styr på økonomien i din virksomhed, men hvordan sikrer du det? Hvad skal du være særligt opmærksom på omkring din økonomi som erhvervsdrivende - især når du ikke nødvendigvis har økonomi som dit primære interesseområde? Vi har talt med Carsten Rohde, forsker på CBS, som fortæller om vigtigheden af økonomistyring, og om hvordan vi kan opnå økonomisk forståelse af vores virksomhed.

Kort om Carsten Rohde

Carsten Rohde er uddannet fra CBS, hvor han i dag er institutleder og professor i regnskab og økonomistyring. Yderligere samarbejder han med forskellige virksomheder, hvor han laver kurser, yder rådgivning og arbejder med virksomhedsrelevante forskningsprojekter. Her får du fire gode til at forstå din virksomheds økonomi.

Den gode idé kan ikke stå alene

Præmissen for at drive en virksomhed er at have en god idé, men den præmis kan ikke stå alene. Den gode idé skal nemlig gå hånd i hånd med den økonomiske side. Det er vigtigt at have en forståelse af virksomhedens økonomi af flere årsager. Først og fremmest er det essentielt at forstå virksomhedens økonomiske struktur, hvis idéen skal overleve. Dernæst kræver det en god økonomisk forståelse, hvis vi skal overbevise investorer om, at det netop er vores idé, de skal investere i. Investorer er nemlig ofte fikseret på økonomiske data, og hvis ikke vi taler samme sprog, bliver det svært at skaffe finansiering. Men hvad kan vi gøre, for at forstå de økonomiske tal? Carsten Rohde giver her fire gode råd, som kan hjælpe dig godt på vej.

1. Læs de økonomiske tal og gør det til en vane

Det første, vi bør gøre, er selv at lære at læse og forstå de økonomiske tal, men hvordan gør man det? Ifølge Carsten Rohde bør man tænke økonomien som et simpelt regnestykke med omkostninger på den ene side og indtægter på den anden side. Her anbefaler Rohde, at man overvejer, hvad der skal til, før vi går i nul eller får det overskud, som vi ønsker. Her bør man først og fremmest kigge på sin omkostningsstruktur.

Hvilke omkostninger kan vi ikke komme udenom? Det kan for eksempel være husleje, forsikringer, lys og varme og den faste del af lønninger. Dernæst bør man overveje, hvor meget omsætning der skal til for at dække disse faste omkostninger, efter vi har betalt de omkostninger, der knytter sig til salg og/eller produktion. Det er det, man kalder dækningsbidraget. Er dækningsbidraget stort nok til, at vi kan gå i nul eller skabe et overskud?

– Hvis folk husker at lave den øvelse, inden de går i gang med at etablere en virksomhed, så tror jeg, at de vil blive overrasket over, hvad der skal til for at virksomheden giver overskud, fortæller Rohde.

Rohde peger endvidere på, at det er vigtigt at holde øje med sine nøgletal for at opnå en fundamental forståelse af virksomhedens økonomiske situation. Nøgletallene giver et overblik over virksomhedens økonomi i relative tal. De relative tal kan fortælle os en historie, som vi umiddelbart ikke finder i de absolutte tal. Rohde understreger, at det ikke behøver at være svært at tilegne sig, da man som en start kan kigge på de mest basale nøgletal såsom dæknings-, overskuds- og afkastningsgraden.

De basale nøgletal

Dækningsgraden fortæller noget om, hvor meget af virksomhedens omsætning der procentuelt er tilbage efter fradrag af de variable omkostninger.
Dækningsgrad = Dækningsbidrag / omsætningen * 100

Overskudsgraden fortæller noget om overskud ift. omsætningen, altså hvor stor en procentuel andel af virksomhedens omsætning, som bliver til overskud.
Overskudsgrad = Resultat før finansielle poster / omsætning * 100

Afkastningsgraden fortæller noget om overskuddet i forhold til den investerede kapital, altså hvorvidt virksomheden er i stand til at generere afkast af den investerede kapital.
Afkastningsgrad = Resultat før finansielle poster / samlede aktiver * 100

Vigtigst af alt: Vi bør gøre det til en vane at læse de økonomiske tal og bruge tid på det. Sæt spørgsmålstegn ved, hvorfor de ser ud, som de gør. Hvad gør vi godt? Hvad kan vi gøre bedre? På den måde kan vi bruge de økonomiske tal som en slags inspiration til at reformulere nogle ting og drive vores virksomhed bedre.

2. Læs din omverden

En anden ting, som vi bør være opmærksomme på er virksomhedens omverden. Rohde fortæller, at vi først skal se udad, før vi ser indad. Her er det vigtigt at overveje, hvilket marked vi befinder os på. Hvem er konkurrenterne, og hvordan differentierer vi os fra dem? Hvem er kunderne, og hvordan tiltrækker vi dem? Er markedet prisfølsomt? Altså er kunderne tilbøjelige til at skifte til et andet produkt i forbindelse med en prisstigning? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi bør stille os selv.

– Det er det, vi kalder en omverdensanalyse. Hvad er det for nogle muligheder og trusler, som vi står overfor. Og den næste ting er så virksomheden selv, og hvad vi selv kan gøre, fortæller Rohde.

Her foreslår Rohde en SWOT-analyse, som på simpel vis kortlægger virksomhedens forhold til omverden og dernæst virksomheden selv. Første trin i analysen er at kigge på, hvilke muligheder og trusler virksomheden står over for i forbindelse med omverdenen. Når vi ser på muligheder, er det relevant at se på, hvordan vi positionerer os på markedet, og hvilke markedsandele vi kan opnå. Når vi ser på trusler, ser vi på, hvilke konkurrenter vi har, og hvordan de reagerer. Næste trin er virksomhedens egne styrker og svagheder. Hvad er vi rigtig gode til, og hvad kan vi blive bedre til?

3. Brug din revisor - det kan være dyrt at lade være

Rohde påpeger, at selvom man har lært at forstå sine økonomiske tal, er det vigtigt at have en sparringspartner, som er trænet i at læse regnskaber og med forstand på økonomistyring. Der er lavet undersøgelser, som peger på, at revisoren er en vigtig spiller, og nogle gange den eneste sparringspartner for små og mellemstore virksomheder. Revisoren kan hjælpe os med at opnå en bedre forståelse af vores forretning.

– Mange virksomheder fejler ved ikke at have styr på de basale ting. Det er simpelthen mangel på økonomisk styring. Hvis ikke man selv kan, er det vigtigt at have en revisor, der hjælper en. Det behøver ikke nødvendigvis at være dyrt. Det er måske dyrere ikke at have en, end at have en. Det er klart min anbefaling, fortæller Rohde.

En revisor kan hjælpe med lave en økonomisk plan, altså et budget, som sikrer, at vi tager mere kvalificerede valg for vores virksomhed, så de operative beslutninger ikke bliver en her-og-nu-beslutning i en travl hverdag. På den måde får vi vores virksomhed tættere ind på kroppen, og vi undgår at træffe uhensigtsmæssige beslutninger.

4. Digitaliseringen kan hjælpe dig på rette vej

Afslutningsvis anbefaler Rohde, at vi bør gøre brug af de værktøjer, som kan gøre hverdagen nemmere for os. Ved at bruge et system, som konstruerer den økonomiske data for os, får vi mere tid til at forholde os til data og stille spørgsmål til, hvorfor tallene ser ud, som de gør.

– Det at opsamle og sammenstille data, så de giver mening, er det svære ved økonomistyring og regnskab. Det skal man normalt være uddannet til. Og selvom at man kan, så er det er heller ikke sikkert, at man har tid til at lave tingene selv. Det er der en virksomhed som Crediwire hjælper. Der får man mulighed for hurtigt at få adgang til regnskab og nøgletal, der kan give inspiration til sin forretning, fortæller Rohde.

I Crediwire er al arbejdet nemlig allerede lavet. Desuden sammenkobles din data med din branche, så du kan sammenligne din data med branchen. Rohde fortæller, at det her er vigtigt at stille spørgsmål til, hvorfor tallene ser ud som de gør. Hvorfor placerer vi os anderledes end gennemsnittet? Og hvad er det, som de bedste i klassen gør for at skabe økonomisk værdi?

– Når man får stillet tingene til rådighed, er man meget hurtigt er i gang. Og Crediwire gør meget ud af præsentationen af de økonomiske tal. Det er vigtigt, at ikke-økonomer forstår det, da hovedparten af dem, der driver virksomhed, ikke nødvendigvis er trænet i det her. Det skal ikke gøres mere besværligt, end nødvendigt er, fortæller Rohde.