Ifølge Thomas Krogh Jensen, CEO af Copenhagen Fintech Lab, byder digitaliseringen på helt nye muligheder og stiller store krav til banken, som vi kender den. Det arbejder vi med hos Crediwire, og derfor har vi udarbejdet Danmarks største rapport om digitalisering af bankerne, Banken som sparringspartner.
Her har vi sat nogle af de store aktører i den danske bankbranche i stævne. I et blogindlæg får du her et udklip af rapporten, et interview med Thomas Krogh Jensen, der er CEO af Copenhagen Fintech Lab.
Et mindset der ikke er agilt
Hvorfor har vi set den her opblomstring af fintechs, og hvor kommer udviklingen i branchen fra?
Først var der finanskrisen, og så så vi tillidskrisen. Kriserne har sammen fungeret som katalysator for udviklingen af fintechs. Med de to events kom der øget regulering. Samtidig ser vi traditionelle banker med tech-landskaber, der kraftigt trænger til en udskiftning.
Også organisatorisk og kulturelt ser vi et mindset, der ikke er agilt. Derfor ser vi en time to market fra bankernes side, der ikke har været hurtig nok i forhold til at reagere på tendenserne. Her har fintech-virksomheder trådt ind med innovation, nye muligheder og tilbud, der går ud over bankernes tilbud.
Thomas Krogh Jensen er CEO hos Copenhagen Fintech Lab, en hub for danske fintechs. Copenhagen Fintech Labs vision er at gøre Danmark til et af de ledende fintech-hubs i verden ved at støtte fintech-virksomheder. Thomas arbejder altså tæt sammen med fintech-virksomheder og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i den finansielle sektor.
Hvis vi skal tage en tur helt op i helikopteren, peger Thomas Krogh Jensen på fire megatrends, som han mener kommer til at drive udviklingen i fremtiden, og ikke mindst hvordan bankerne bør respondere på udviklingen.
SMV-segmentet
Det her er en brændende platform. Det er et segment, der historisk ikke har fået nok opmærksomhed og ikke er blevet serviceret. Det skaber naturligvis muligheder. Det kan handle om fakturahåndtering, det kan handle om dashboards, det kan handle om pension eller løn. Det bærende punkt er, at langt de fleste virksomheder er SMVer. SMVerne har krav, de udvikler sig, og de vil stille langt større krav i fremtiden. Derfor er der meget at vinde for de spillere, der forstår at levere services og oplevelser, der matcher deres behov.
Det er også her, at Crediwire spiller en vigtig rolle ved at sætte finansielle oplevelser på dagsordenen og gøre noget SMV’erne allerede gør bare lettere. Jeg er sikker på, at hele udviklingen omkring PSD2 kommer til at levere nogle spændende løsninger, også fra brancher der ikke naturligt beskæftiger sig med finans.
Bæredygtighed
Bæredygtighed er en væsentlig megatrend. Hvilke virksomheder vil du handle med i fremtiden? Hvilke underleverandører vil du bruge? Hvor meget kredit kan du få? Det kommer til at afhænge af din bæredygtighedsprofil. Bæredygtighed som megatrend handler om, at alt den data, der er tilgængelig, siger noget om dit footprint. Hvem er det, du handler med, og hvordan driver du din forretning? Det kan vi jo se i data i dag. Crediwire er jo selv en aktør i dette space, da I har adgang til den her data. Vi ser, at der er en kæmpe interesse på dette område, og derfor ser vi stort udviklingspotentiale. Man kan forestille sig at introducere en egentlig bæredygtighedsscore, så man kan få bedre lån, rente og bedre generelle forhold, jo mindre og mere veldokumenteret ens footprint er. Det her er ikke kun et dansk eksempel - det er en global tendens.
Incumbent reinvention
Den her tredje megatrend handler om den udvikling, der foregår hos de etablerede finansielle institutioner i forhold til at skabe digital transformation. Innovation kan ikke kun foregå indefra og ud. Derfor har de etablerede spillere brug for fintechs. Digitaliseringens muligheder og fintechs udbud driver udviklingen og gør, at bankerne også må udvikle sig. Og det er her potentialet ligger. Situationen skaber en spændende mulighed for fintechs, som tilbyder bedre finansielle oplevelser. Det ligger et stort potentiale for at ramme nogle af de større budgetposter hos de finansielle institutioner ved at tilbyde løsninger, der kan implementeres bid for bid i samarbejde med bankerne, som en afløser til de klassiske finansielle digitale løsninger.
Embedded finance eller invisible banking
Et koncept der taler ind i at andre brancher er begyndt at få øjnene op for at tilbyde finansielle ydelser. Her er PSD2 også drivkraften for løsningerne. Det er et interessant område, da vi faktisk har kendt til det i mange år. Blandt andet med rejseforsikringer - du køber en rejse, og du kan tilkøbe en forsikring. Norwegian er både et flyselskab og en bank, ligesom vi ser at Ageras nu skal til at lave bank og kreditscoring. Flere brancher vil få øjnene op for spændende og værdifulde koblinger. Det er en udvikling, der bliver enormt spændende at følge.
Nysgerrighed i stedet for afvisning
Når det kommer til hvordan bankerne skal gribe udviklingen i den finansielle sektor an, siger Thomas, at det er vigtigt, at man som bank vælger at se mulighederne frem for begrænsningerne. At tage et bevidst valg om at vælge det rigtige fokus.
– Der foregår udvikling på så mange forskellige planer. Jeg mener, at det er afgørende, at man som etableret spiller stiller sig nysgerrig og ikke afvisende overfor nye muligheder og ændringer i markedet. Der findes etablerede banker, der følger med tiden, formår at rykke sig og skabe positiv opmærksomhed, såsom City Bank, BND og ING. Det bekræfter, at andre store banker kan gøre det samme, siger Thomas.
Et skift hos kunderne
Der sker også et skift hos virksomhedskunderne. Det skal bankerne være opmærksomme på,” forklarer Thomas og illustrerer et eksempel:
– Moneyflow tilbyder et klassisk bankprodukt i en ny kontekst. Moneyflow er blot et ud af mange eksempler på den her fragmentering af det klassiske bankprodukt. Det er en udvikling, der absolut truer de mere etablerede banker, fordi det er en udfordring af deres kerneforretning. Jeg tror, at vi kommer vi til at se endnu mere fragmentering på markedet, og vi kommer til at se endnu flere produkter og services opstå i situationer, hvor kunderne rent faktisk har brug for dem.
– Det kræver, at bankerne holder tungen lige i munden og sørger for at holde sig opdaterede på markedet og byde innovation velkommen, fortæller Thomas.
Hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i, hvad digitaliseringen betyder for banken, kan du downloade Danmarks største rapport om emnet, Banken som sparringspartner.
__________________________________________________________________________________
Crediwire er en platform for finansiel optimering for virksomheder og deres rådgivere. Med Crediwire kan du spare tid på de tidskrævende, førhen manuelle, opgaver og langsommeligt papirarbejde og i stedet frigive tid til din forretning.
Gør som mange andre virksomheder og tilmeld dig Crediwire i dag.