Ulrik Nødgaard: "Bankerne i Danmark har stor betydning"

Af
Caroline Sølver

Ifølge Ulrik Nødgaard, CEO af Finans Danmark, befinder vi os i en spændende tid for bankerne og deres kunder. Den digitale udvikling har for alvor taget fat i branchen og dermed måden, vi alle arbejder på. Denne udvikling arbejder vi hver dag med hos Crediwire, og derfor faldt det os helt naturligt, at vi skulle skrive Danmarks største rapport om digitalisering af bankerne, Banken som sparringspartner.

Vi har sat nogle af de førende bankfolk i Danmark i stævne for at få deres spændende perspektiver på den digitale udvikling i branchen, et bud på hvordan de arbejder, hvad de drømmer om i deres arbejde og ikke mindst et forsigtigt bud på, hvordan fremtiden ser ud. Derudover byder rapporten også på gode råd til dig, der ønsker at arbejde bedst muligt med digitaliseringen. 

I rapporten kan du blandt andet møde Jacob Faber fra Lunar og Ulrik Nødgaard, CEO af Finans Danmark. Derudover skal du møde spændende aktører fra Copenhagen Fintech Lab, Nordea, Danske Bank, Sparekassen Kronjylland, KPMG og Jyske Bank. 

Dette indlæg er et uddrag fra rapporten "Banken som sparringspartner". Her skal du møde Ulrik Nødgaard, CEO af Finans Danmark. 

Hvilke muligheder fører digitaliseringen med sig for banker?

Bankerne i Danmark har stor betydning. Ikke blot for privatpersoner, men også for hele samfundet og det offentlige, såvel som private, virksomheders hverdag. Bankernes primære rolle er at sikre og kanalisere penge mellem borgere, virksomheder og myndigheder, hvilket eksempelvis sker gennem rådgivning, långivning og udvikling af smarte, tidssvarende og nemme betalingsløsninger.

Ulrik Nødgaard er CEO for interesseorganisationen Finans Danmark. Finans Danmark varetager interesser for finansbranchen i Danmark herunder bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde. Vi har talt med Ulrik om, hvordan han ser de muligheder, digitaliseringen fører med sig for forholdet mellem bank og erhvervskunde. 

Med data kan vi skræddersy løsninger

Det er klart, at der ligger stor værdi i data. Det bekræfter Ulrik.

– Jeg mener, at vi skal bruge data til skabe nye forretningsmuligheder og innovation. Hos Finans Danmark arbejder vi aktivt på at udnytte muligheden for at bruge data til at fremme vækst. Det gør vi herhjemme og i Europa. Det er jo ingen hemmelighed, at kigger vi mod USA og Kina. De lande er nemlig meget længere fremme på det her område, end vi er i Europa, fortæller Ulrik og fortsætter: 

– Data giver bedre muligheder for at skræddersy løsninger til den enkelte kunde. Data kan også bruges til at optimere eksisterende processer således, at der frigives tid og ressourcer til at fokusere på centrale kerneområder.

Dialog og udvikling starter der, hvor det er muligt

Er der en udfordring i forhold til kommunikation fra banken til kunderne? Er det tydeligt for kunderne, hvad de får ud af at dele deres data med bankerne? Ifølge Ulrik mangler der ikke klarhed i kommunikationen fra bankernes side: 

– Jeg mener, at der er åbenhed omkring hvilke data, bankerne har til rådighed om kunderne. Når bankerne forhåbentligt på et tidspunkt får mulighed for at indhente data fra andre sektorer, skal det altid ske med samtykke fra forbrugeren, siger Ulrik. 

Vi lever af stærke virksomheder

– Vi står i en spændende tid. Der kommer hele tiden nye og bedre digitale løsninger på markedet. Vi har en meget spændende fintech-scene i Danmark, der er med til at skubbe og muliggøre udviklingen. Jeg ved, at bankerne arbejder med flere spændende løsninger til at hjælpe med at facilitere det, de i forvejen gør men på en nemmere både. Denne situation vil frigive værdifuld tid til at fokusere på andre emner, forklarer Ulrik. 

– Jeg oplever en fantastisk evne til at tage nye tilgange og muligheder til sig. Det er noget, vi ser hver dag til fordel for både banker og kunder. Også det bæredygtige fokus i finanssektoren er positivt og noget, vi arbejder dedikeret med i Finans Danmark blandt andet med bæredygtige investeringer og fokus på FNs verdensmål.

– Vi har udviklet en model, som den finansielle sektors aktører kan bruge til at måle CO2-aftrykket af udlån og investeringer. Det gør, at vi kan måle og reducere CO2-aftrykket i de kommende år, siger Ulrik.

Ulrik mener, at fremtiden for branchen ser lys ud, og at vi ikke må glemme at banker og samfundet generelt lever af stærke virksomheder. 

Hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i, hvad digitaliseringen betyder for banken, kan du downloade Danmarks største rapport om emnet, Banken som sparringspartner.

_________________________________________________________

Crediwire er en platform for finansiel optimering for virksomheder og deres rådgivere. Med Crediwire kan du spare tid på de tidskrævende, førhen manuelle, opgaver og langsommeligt papirarbejde og i stedet frigive tid til din forretning. 

Gør som 14.000 andre virksomheder og tilmeld dig Crediwire i dag.