Ifølge Martin Christensen, CEO og founder af IVN har Coronakrisen sat sine tydelige spor på flere leder og kanter. Det er en kendsgerning, at det har været en hård og sej periode med negative følger, men det er også en glædelig nyhed, at der er kommet positive omstillinger ud af krisen. I de private hjem har der været gang i sammenhold og surdej, og i virksomhederne har innovationen og omstillingsparatheden talt deres tydelige sprog. Faktisk har to-tredjedele af danske virksomheder formået at øge deres omsætning.
Martin Christensen driver iværksætter-netværket IVN og er i tæt kontakt med virksomheder, som han både følger og rådgiver. Han oplever positiv velvilje, og at virksomhederne står klar til at hjælpe hinanden.
Styr på forretningen
Ifølge Martin Chistensen er der flere ting, der optager virksomhederne, der skal navigere i en krise og sørge for at holde styr på deres forretning.
– Det som forståeligt nok fylder for vores medarbejdere lige nu på den korte bane er, om de kan søge hjælpepakker, hvordan de skal håndtere krisen og ikke mindst, om de er berettiget til at få kompensation for tabt omsætning, siger Martin Christensen og fortsætter:
– De vil også gerne vide, hvordan de får bedre styr på deres forretning og på deres tal. Det handler om, hvorvidt de mon sælger nok, om deres likviditet er god, og om de kan få mulighed for ratebetaling. Alle de spørgsmål sidder der jo dygtige, kompetente rådgivere klar til at svare på.
Stor positiv velvilje og stærke alliancer
Selvom man nemt kan tænke, at det ser sort ud for mange virksomheder lige nu, tegner både studier og Martin Christensen et andet billede.
– Som positivt resultat af krisen oplever jeg stor positiv velvilje. Virksomhederne er klar til at omlægge deres aktiver og afsøge nye forretningsmuligheder for at bevare en positiv omsætning. Krisen sætter fut i nye måder at tænke og drive forretning på, siger Martin Christensen og fortsætter:
– Rigtig mange virksomheder indgår alliancer og bruger hinanden, så der skabes partnerskaber på kryds og tværs, webshoppen går sammen med marketingbureauet, flere virksomheder hjælper hinanden. Der foregår en spontanitet og agilitet, der ikke er set før.
Martin Christensen er også selv blevet inspireret til innovation og nye muligheder:
– Vi er selv i fuld udrulning med iværksætterpakke.dk, et initiativ vi har igangsat netop under krisen, hvor vi slår vores marketing sammen med fire virksomheder netop for at stå stærkere i vores marked. Det tilbyder en masse hjælp til virksomheder og muliggør sparring i Danmarks største iværksætternetværk, siger han.
Interviewet med Martin Christensen er en del af Crediwires rapport, Fra krise til muligheder. Rapporten indeholder interviews med en lang række kompetence nøglepersoner, der giver deres bedste tips til, hvordan virksomheder får succes.
_____________________________________________________________________________
Crediwire er en platform for finansiel optimering for virksomheder og deres rådgivere. Med Crediwire kan du spare tid på de tidskrævende, førhen manuelle, opgaver og langsommeligt papirarbejde og i stedet frigive tid til din forretning.
Gør som mange andre virksomheder og tilmeld dig Crediwire i dag.