Vistisen & Lunde: "Digitaliseringen har været med til at ændre måden, vi arbejder på"

Af
Caroline Sølver

Coronakrisen har sat sine tydelige spor på forskellige måder. Det er en kendsgerning, at det har været hårdt med flere negative følger, men det er også en glædelig nyhed, at der er kommet positive omstillinger ud af krisen. I de private hjem har der været gang i sammenholdet og surdejen, og i virksomhederne har innovation og omstillingsparathed talt sit tydelige sprog. Faktisk har to-tredjedele af danske virksomheder formået at øge deres omsætning, viser studier.

Revisorer, der er i tæt kontakt med deres kunder, har et stort indblik i kundernes forretning. Men hvordan fungerer samarbejdet egentlig optimalt i mellem revisor og virksomhed, og hvordan kan virksomhederne få det optimale ud af deres tætte rådgivere? 

Sammen med Henning Kristiansen, partner i Vistisen & Lunde Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, har vi taget temperaturen på samarbejdet mellem revisorer og deres kunder, og ikke mindst hvilke råd revisorerne har til virksomhederne.

Hvad efterspørger kunderne hos jer?

I disse krisetider er virksomhederne selvklart ude efter at undersøge, om de har mulighed for at få hjælpepakkestøtte, så det bruger vi selvfølgelig tid på at rådgive dem om.

Derudover er vi specialiserede, når det kommer til køb, salg og generationsskifte af virksomheder. Derfor kommer virksomheder også til os, hvis de overvejer et ejerskifte af deres forretning. Ved køb, salg eller generationsskifte af en virksomhed er der selvfølgelig mange variabler, der har betydning, og det kræver kyndig rådgivning at foretage en sådan ændring gnidningsfrit.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at en af de ting, der har fyldt rigtig meget på det seneste er digitaliseringen. Digitaliseringen har været med til at ændre måden, vi arbejder på. Derfor oplever vi, at mange virksomheder gerne vil rådgives om, hvordan de bedst byder digitaliseringen velkommen, så den kan gavne deres forretning. 

Hvad gør I for at hjælpe jeres kunder bedst muligt?

Først og fremmest er vi i tæt kontakt med vores kunder, så vi er klar til at rådgive på netop de områder, vi ved, de har spørgsmål om. På den måde forsøger vi at være proaktive for at kunne rådgive kunderne bedst muligt.
Derudover har vi specialiseret os, når det kommer til køb, salg og generationsskifte af virksomheder, netop fordi vi oplevede, at kunderne havde brug for assistance på dette område.

Sidst men ikke mindst holder vi fuldt fokus på digitalisering og tilbyder full service provider, VL+Digital, der gør det nemmere at styre økonomien gennem digitalisering og automatisering.

Hvad er dit bud på tre gode råd til virksomheder i 2021?

  1. Lige nu er det klart, at coronakrisen fylder meget hos vores kunder. Coronakrisen har ramt mange virksomheder hårdt. Mine bedste råd, ikke blot til at komme helskindet gennem krisen, men også for fremtiden er at have fokus på digitalisering, der kan gøre dig konkurrencedygtig. Teknologien og systemerne er klar og ligger derude, så det er bare om at komme i gang.

  2. Udover at coronakrisen fylder nu, så har digitaliseringen fyldt meget de sidste mange år.
    Ligesom med digitaliseringen lever vi i en stigende online verden. Derfor skal du tænke i online baner. Kan du tjene penge på et digitalt produkt? Åbne en onlinebutik? Der er mange muligheder.

  3. Sidst men ikke mindst er det altid væsentligt at fokusere på at gøre de rigtig ting i driften af din virksomhed – men glem aldrig fokus på at gøre de ting, som øger værdien af din virksomhed. Hvis du er i tvivl, så tag fat i din revisor. 

Interviewet med Henning Kristiansen fra Vistisen & Lunde Statsautoriseret Revisionspartnerselskabt er en del af Crediwires rapport, Fra krise til muligheder. Rapporten indeholder interviews med en lang række kompetence nøglepersoner, der giver deres bedste tips til, hvordan virksomheder får succes.

___________________________________________________________________________

Crediwire er en platform for finansiel optimering for virksomheder og deres rådgivere. Med Crediwire kan du spare tid på de tidskrævende, førhen manuelle, opgaver og langsommeligt papirarbejde og i stedet frigive tid til din forretning.  

Gør som mange andre virksomheder og tilmeld dig Crediwire i dag.