Mød Nicholas Meilstrup og Kasper Mullesgaard - stifterne af Crediwire. Vi har spurgt makkerparret, hvilke overvejelser der ligger bag stiftelsen af Crediwire.
– Vi har startet Crediwire, fordi vi ønsker noget så basalt som at hjælpe mennesker, fortæller Kasper Mullesgaard, der er CTO.
– De bedste dage på arbejde er de dage, hvor vi har gjort en forskel. Det er essentielt for os, at en betydelig del af det, vi laver, rent faktisk hjælper nogen der har brug for det. Derfor arbejder vi ud fra mantraet ”én procent bedre”. Vi stræber efter at bidrage til at virksomheder, revisorer og rådgivere præsterer minimum én procent bedre, lyder det fra Nicholas Meilstrup.
Navnet Crediwire er ingen tilfældighed. For Nicholas handlede det fra starten af om at overføre tillid. Med fødderne solidt plantet i en bunke troværdighed og transparans blev vejen til bedre finansielle oplevelser lagt.
– Det handler om at gøre snæver viden til allemandseje. Hvis jeg gerne vil fortsætte med at gøre det, jeg elsker, er jeg også nødsaget til at kende tallene. Hvordan ser økonomien i min virksomhed egentlig ud?
Med det in mente har Crediwire i dag udviklet sig til at være en online platform der samler virksomheder, revisorer og banker - forener dem gennem data. Rejsen er kun lige begyndt. Indtil nu har op mod 14.000 virksomheder og mere end 200 revisorer taget del i Crediwire-universet.
Hvordan hjælper Crediwire dig?
99 % af virksomhederne i den vestlige verdensøkonomi er små- og mellemstore virksomheder - det vi kalder SMV'er. Dét, synes vi, er et godt sted at starte. Qua vores arbejdserfaring har vi lært, at langt størstedelen af alle SMV’er sidder med udfordringer, man dybest set ikke er klædt på til at løse – hverken akademisk eller praktisk. Her lister vi blot nogle af de mest hyppige udfordringer op:
• Det er en stor manuel opgave at rapportere til eksempelvis banken
• Manglende indblik i din virksomheds præstation i relation til branchen du er i
• Hvordan du får mest mulig værdi og økonomisk overskud
Det er udfordringer vi gerne vil hjælpe dig med at løse - helt gratis og uden binding.
Vi glæder os til at få dig med på rejsen.
Opret dig allerede i dag